Hvorfor er kviklån så udskældte?

Kviklån er klassens slemme dreng når det kommer til lån og finansielle tilbud i det hele taget. Der er ikke nogen der kigger skævt til én hvis man siger at man har vært i sin bank for at låne penge til det ene eller det andet, men hvem vil gå frem og sige at man har taget et kviklån? Ikke mange. Det har fået et kedeligt ry.

Dette skyldes i høj grad pressen og politikerne, der over en bred kam har set sig gale på kviklånene og især på deres udbydere: de private lånefirmaer på nettet. Årsagen er dels at de kører meget meget højere renter end f.eks. bankerne går, og dels at det er så nemt at få et lån på nettet, at man mener at mange svage sjæle falder i, og låner penge, de ikke har råd til at låne i virkeligheden. Dette er ikke usandt, og man behøver blot at se et enkelt afsnit af TV-programmet Luksusfælden for at vide hvor mange mennekser der kører sig selv ned i en gældsfælde ved hjælp af kviklån.

Men er det lånefirmaernes skyld at folk ikke kan administrere deres tilbud om at låne penge nemt og hurtigt? Det kan man diskutere længe. Hvor ansvaret ligger. Men faktum er at disse firmaer er gode til at tilbyde noget på en nem og effektiv måde.

Hvorfor er renten så høj på kviklån?

Lad os kigge nærmere på hvorfor de online lånefirmaer tager så høj en rente for deres lån. Mange tror at det er ren åger, men faktisk ér der en god årsag. Den er at man får lov at låne uden at skulle stille nogen for sikkerhed for lånet. Som én udbyder reklamerede med på et tidspunkt: “lån på dit glatte ansigt”. Hvis du derimod låner penge i banken, så vil de ofte kræve at få sikkerhed i fast ejendom eller andet af værdi. Det betyder at banken, hvis du bliver forhindret i at betale lånet tilbage, kan tage pant i dit hus, bil eller andet af en vis værdi, kræve det solgt til en lav pris og tage de penge du skylder dem.

Dette er ikke tilfældet ved kviklån. Her låner man uden at stille sikkerhed og risikerer derfor ikke at skulle gå fra hus og hjem, hvis ens liv ændrer sig. I stedet for sikkeheden, tager lånefirmaerne på nettet en højere rente, så de ikke taber i det store billede.

Læg et svar

Din email-adresse bliver ikke vist.Obligatoriske felter er markeret med *

Du kan bruge disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>